Handelsbetingelser for BoxGive / Sandfeld Udlejning
1. Generelle oplysninger
BoxGive / Sandfeld Udlejning
Præstevænget 55
CVR: 29647135
Telefon: 51 92 00 74
E-mail: depotrum@boxgive.dk
Web: boxgive.dk
Disse handelsbetingelser gælder for leje af depotrum hos BoxGive / Sandfeld Udlejning. Ved indgåelse af en lejeaftale accepterer lejeren de gældende vilkår og betingelser.
2. Lejeaftale og betaling
Lejeaftalen træder i kraft ved betaling af første lejeperiode og gælder indtil den opsiges af en af parterne.
Lejen betales forud, typisk pr. måned. Betaling sker via kreditkort.
Lejen inkluderer brug af depotrum og adgang i åbningstiden.
Ved booking betales for de resterende dage i nuværende måned, samt for næste måned. Herefter betales lejen forud hver d. 1. i måneden.
Lejen forhøjes årligt med max 5% gældende pr. 1. februar. Dette sker uden forudgående varsel. Udlejer kan med én måneds skriftligt varsel justere lejen, så den svarer til det gældende markedsniveau for tilsvarende rum.
3. Opsigelse
Lejer kan opsige lejeaftalen med 16 dages varsel til udgangen af en lejeperiode. Lejer skal opsiges senest d. 15. i måneden, for at ophøre ved udgangen af måneden. Opsigelse sker ved at logge på Min side og vælge opsig på oversigten over dine depotrum.
Udlejer kan opsige lejeaftalen med 3 måneders varsel.
Ved ophør skal depotrummet afleveres ryddet og rengjort.
Lejer skal selv fjerne affald.
4. Adgang og åbningstider
Lejer har adgang til depotrummet i åbningstiden: 06:00 – 22:00 alle ugens dage.
Udlejer forbeholder sig retten til at ændre adgangsforhold med rimeligt varsel.
Anlægget er ikke til længerevarende ophold.
5. Brug af depotrum
Depotrummet må kun anvendes til opbevaring af almindelige, lovlige ejendele.
Det er IKKE tilladt at opbevare:
- Brandfarlige eller eksplosive materialer
- Levende dyr
- Fødevarer (medmindre særligt aftalt)
- Miljøfarligt eller eksplosivt gods (herunder fyrværkeri)
- Våben eller ulovlige genstande
- Stærkt lugtende genstande.
- Løsøre og maskiner skal tømmes for miljø- og brandfarlige væsker.
Rygning og brug af åben ild er forbudt i hele anlægget - både inde og ude.
Der må ikke drives virksomhed fra det lejede rum.
Lejer hæfter for enhver skade på det lejede, der skyldes lejer selv eller personer, som lejer har givet adgang til arealet.
Udlejer har ret til at bortvise lejer eller dennes repræsentant fra området, hvis vedkommende udviser støjende opførsel, anvender eller truer med fysisk eller psykisk vold, eller på anden måde chikanerer personale eller andre personer på området.
Lejer har hverken ret til at fremleje det lejede eller til at afstå lejemålet til en anden.
Det er ikke tilladt for lejer at opbevare genstande tilhørende tredjemand i det lejede eller lade tredjemand benytte det lejede uden udlejers forudgående skriftlige tilladelse.
6. Tilsyn og adgang til det lejede
Lejer har adgang til det lejede i henhold til de åbningstider, som udlejer til enhver tid fastsætter. Adgang uden for disse tider kræver særskilt aftale, og udlejer kan opkræve særskilt betaling herfor.
Udlejer kan ikke holdes ansvarlig for tab eller gener, som opstår som følge af uforudsete fejl i automatiske døre, porte eller tekniske installationer.
Lejer skal have afsluttet sin indflytning eller udflytning inden bygningens lukketid, hvor alle døre og porte låses automatisk. Det er lejers ansvar at sikre, at alle døre, porte, vinduer m.v. er forsvarligt lukkede og aflåste ved afgang.
Ejendommens indendørs og udendørs områder er videoovervåget. Lejer opfordres til jævnligt at tilse sit opbevaringsrum. Optagelser gemmes i 14 dage.
Ved aftalens indgåelse modtager lejer en personlig adgangskode til porten. Denne kode må ikke videregives til andre. Mistanke om misbrug eller uvedkommende adgang skal straks meldes til udlejer, som har ret til at deaktivere koden ved mistanke.
Hvis lejer ønsker, at andre skal have adgang til det lejede, bærer lejer selv det fulde ansvar for disse personers handlinger på området.
Lejer sørger selv for aflåsning af det lejede rum med en egen hængelås, som skal være godkendt af lejers forsikringsselskab. Udlejer har ingen adgang til rummet via nøgler og kræver, at rummet afleveres ulåst og rengjort ved fraflytning.
Udlejer forbeholder sig ret til at tilgå det lejede rum i særlige tilfælde – fx ved risiko for skade eller lækage. Derudover kan udlejer foretage adgang med 14 dages skriftligt varsel i forbindelse med eftersyn, vedligehold eller reparation.
7. Sikkerhed og forsikring
BoxGive / Sandfeld Udlejning har installeret overvågning og adgangskontrol for at sikre anlægget.
Lejer opfordres til selv at tegne forsikring for de opbevarede genstande.
Udlejer er ikke ansvarlig for skader, tyveri eller tab, medmindre det skyldes grov uagtsomhed fra udlejers side.
Lejer skal selv medbringe hængelås til aflåsning af rum.
8. Misligholdelse
Ved manglende betaling eller overtrædelse af vilkår kan udlejer ophæve lejeaftalen med øjeblikkelig virkning.
Udlejer forbeholder sig retten til at nægte adgang og tømme rummet for lejerens regning, hvis lejeaftalen ophæves.
Hvis lejer overtræder vilkårene i denne lejekontrakt, har udlejer ret til at tilbageholde de genstande, der befinder sig i det lejede rum på tidspunktet for misligholdelsen. Denne tilbageholdsret fungerer som sikkerhed for alle krav, som udlejer måtte have mod lejer, samt for udlejers rimelige udgifter i forbindelse med misligholdelsen.
De ting, der opbevares i rummet, når udlejer låser det af, betragtes som givet i håndpant til udlejer som sikkerhed for lejers gæld.
Lejer giver samtidig udlejer en uigenkaldelig tilladelse (fuldmagt) til at sælge de opbevarede genstande bedst muligt, hvis det bliver nødvendigt. Salgsprovenuet vil blive brugt til at dække enhver form for krav, udlejer har mod lejer – uanset hvordan kravet er opstået.
Før udlejer kan gøre brug af disse rettigheder, gælder følgende betingelser:
-
Lejer har ikke betalt den skyldige leje, selv efter at have modtaget et skriftligt påkrav med en betalingsfrist.
-
Efter fristens udløb har udlejer givet mindst 3 ugers skriftligt varsel om, at genstandene i rummet vil blive solgt, hvis den samlede gæld ikke er betalt inden da.
9. Persondata
BoxGive / Sandfeld Udlejning behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
Oplysninger videregives ikke til tredjepart uden samtykke, medmindre det er nødvendigt for aftalens opfyldelse.
10. Tvister og lovvalg
Enhver tvist mellem lejer og udlejer skal søges løst i mindelighed.
Hvis dette ikke er muligt, afgøres sagen efter dansk ret ved domstolene i udlejers retskreds.
